Lyt til artiklen
De har gjort det utallige gange, tenorsaxofonisterne Johnny Griffin og Eddie ’Lockjaw’ Davis. Stået ved siden af hinanden på scenen og fyret den af i lange baner.
Som de også gjorde det denne aften i Jazzhus Montmartre under jazzfestivalen i 1984. Med en utrættelighed, der indimellem nok kunne tære mere på tilhørerne end på dem selv. Hvor imponerende det end er, at musikerne er i stand til at holde dampen oppe i numre, der går op til et kvarters varighed – og for Griffins vedkommende endog med en uudslukkelig opfindsomhed – så kan det blive for meget af det gode.
