ECM’s producer Manfred Eicher har været seks år om at bestemme sig for at udgive disse optagelser med Paul Bley, hvor man hører pianisten i ti frit improviserede soloklaverstykker, kun benævnt med romertal, ved det store Bösendorferflygel på slottet Mondsee i Østrig. Det er forståeligt, for musikken efterlader sig et særdeles blandet indtryk. Avantgardistisk, som man måske – Bleys tidligere produktion taget i betragtning – kunne have forventet det, er den på ingen måde.
Pianist af betydeligt format
Tværtimod antyder den ofte eksisterende melodier (tydeligst i ’IX’, der faktisk er identisk med ’All God’s Children Got Rhythm’), eller den bygger på akkordfølger, der ligeledes kan vække fortrolighed. Det lader sig fornemme, at det er en pianist af betydeligt format, der ytrer sig, men i alt for mange af stykkerne får gode tilløb lov til at løbe af sporet i et usammenhængende spil, der – med pedalen i bund – fortaber sig i pløre.
