Ingen tvivl om, at Niels-Henning Ørsted Pedersen var en musiker af verdensformat, der allerede tidligt i sin karriere satte nye standarder for, hvad det lod sig gøre at spille på en bas. Men han var også en musiker, hvis søgen efter perfektion og sikkerhed hæmmede det, der i hvert fald for mig står som essensen i jazzen.
Nemlig spontaniteten, det uforudsete, der ikke blot overrasker publikum, men også musikeren selv. Og det var ganske typisk for Ørsted Pedersen, at han i de år, hvor han stod i spidsen for sin egen trio, undgik at bringe sig i situationer, der kunne udfordre ham i så henseende. Det fremgår med al tydelighed af disse liveoptagelser, dels fra Aalborg i 1999, dels fra Hamburg i 2005, hvor Ørsted Pedersen har guitaristen Ulf Wakenius og trommeslageren Jonas Johansen ved sin side i et repertoire, som de har gennempløjet utallige gange.
