Det behøver ikke at være blues det meste af tiden for Hammond-organisten Jimmy Smith. Det bemærkelsesværdige ved disse ikke tidligere udgivne optagelser fra 1961 er nemlig, at der blandt cd’ens i alt ti numre kun er et, der er bygget over den velkendte 12-takters formel, og netop det får også Smith til at trække skuffedariet med sine lige så velkendte patentfraser ud. I stedet for bydes der på numre som ’Star Dust’, ’Sweet Sue, Just You’, ’Swanee’ og ’Yes Sir, That’s My Baby’. Alligevel forstår man, at Blue Note har været tilbageholdende med at udsende musikken, for efter de indledende to numre, Smiths egen ’Straight Life’ og Coleman Hawkins’ ’Stuffy’, hvor man kan nyde både Smiths luftige fraseringer og Donald Baileys spændstige trommespil, afmattes ens interesse gradvis. Det kunne også have skabt større variation, hvis Smith havde undt trioens tredjemand, den udmærkede guitarist Quentin Warren, mere spillerum.
Kritik Jimmy Smith spiller ikke kun blues
Lyt til artiklen
