Med 2 cd-sættet 'Radiance', der udkom sidste år, vendte Keith Jarrett tilbage til de frit improviserede soloklaverkoncerter, han dyrkede så intenst, inden han med sin standard-trio igen fik fast grund under fødderne. Dog med den forskel, at Jarrett nu delte forløbene op i mindre enheder, hvor hvert afsnit på en eller anden måde tog afsæt i det foregående. Sættet rummede hele koncerten i Osaka 27. oktober 2002 samt fire stykker fra en koncert i Tokyo tre dage senere, og nu foreligger også hele koncerten fra Tokyo på dvd. Billeddækningen er fremragende, men musikken når generelt ikke samme højder som i Osaka. I sine unge dage havde Jarrett både Bill Evans og Cecil Taylor som forbilleder, om end han, i modsætning til Taylor, underkastede dennes frirytmiske eruptioner en fast struktur, der fulgte det oprindelige melodiske forlæg. Taylor fornemmes også nærværende i flere stykker her, og ikke mindst 'Part 1c' er interessant i sin udvikling, hvor musikken gradvist forvandler sig fra det tumultariske til en afklaring, mens Schubert og Brahms melder sig tankerne, og videre frem, hvor et nordisk lys giver sig til kende i den, og til en afslutning, hvor den hidtidige klassiske frasering afløses af jazzens. Der er flere sekvenser, hvor Jarretts geni afspejler sig, men der er ligeledes adskillige, hvor hans spil ikke rigtigt kommer nogen vegne. Den egentlige koncert slutter med en køn udgave af 'Danny Boy'. Derefter følger to ekstranumre, en knap så spændende 'Ol' Man River' og en helt vidunderlig udgave af 'Don't Worry 'Bout Me'.