Med 2 cd-sættet 'Radiance', der udkom sidste år, vendte Keith Jarrett tilbage til de frit improviserede soloklaverkoncerter, han dyrkede så intenst, inden han med sin standard-trio igen fik fast grund under fødderne. Dog med den forskel, at Jarrett nu delte forløbene op i mindre enheder, hvor hvert afsnit på en eller anden måde tog afsæt i det foregående. Sættet rummede hele koncerten i Osaka 27. oktober 2002 samt fire stykker fra en koncert i Tokyo tre dage senere, og nu foreligger også hele koncerten fra Tokyo på dvd. Billeddækningen er fremragende, men musikken når generelt ikke samme højder som i Osaka. I sine unge dage havde Jarrett både Bill Evans og Cecil Taylor som forbilleder, om end han, i modsætning til Taylor, underkastede dennes frirytmiske eruptioner en fast struktur, der fulgte det oprindelige melodiske forlæg. Taylor fornemmes også nærværende i flere stykker her, og ikke mindst 'Part 1c' er interessant i sin udvikling, hvor musikken gradvist forvandler sig fra det tumultariske til en afklaring, mens Schubert og Brahms melder sig tankerne, og videre frem, hvor et nordisk lys giver sig til kende i den, og til en afslutning, hvor den hidtidige klassiske frasering afløses af jazzens. Der er flere sekvenser, hvor Jarretts geni afspejler sig, men der er ligeledes adskillige, hvor hans spil ikke rigtigt kommer nogen vegne. Den egentlige koncert slutter med en køn udgave af 'Danny Boy'. Derefter følger to ekstranumre, en knap så spændende 'Ol' Man River' og en helt vidunderlig udgave af 'Don't Worry 'Bout Me'.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager