Vel ikke den plade, man ville have forventet sig af den italienske, men siden sin barndom i Frankrig bosatte trommeslager Aldo Romano. Ældre københavnere vil huske ham fra det gamle Jazzhus Montmartre i Store Regnegade, hvor han for over 40 år siden spillede med en kvintet, anført af Don Cherry og Gato Barbieri. Siden har han ikke besøgt os, før han i 2004 blev den sidste modtager af den store Jazzpar-pris.
Optræder som sanger
Og dog. For hvis man erindrer sig, at Romano afsluttede de koncerter, der fulgte med prisen, med at synge Bruno Martinos eviggrønne ’Estate’ i duet med Susi Hyldgaard, så overrasker det måske alligevel ikke helt så meget, at han på denne cd i otte af de i alt ti numre optræder som sanger.
Og hvilken sanger! Nemlig som en fremragende visesanger, der alene ved sin stemmes klang formår at holde os fast, selv om vi ikke skulle forstå ét ord af teksterne. En stemme, der både kan bringe George Brassens og Charles Aznavour i erindring, men samtidig udstråler sin umiskendelige jazzfeeling.



























