Kritik Agergaard fusionerer jazz og klassisk

Thomas Agergaard blander musikgenrer på album, hvor de gennemkomponerede numre er umådeligt udtryksfulde.
Thomas Agergaard blander musikgenrer på album, hvor de gennemkomponerede numre er umådeligt udtryksfulde.
Lyt til artiklen

’Third stream’ var for et halvt århundrede siden betegnelsen for en hybrid musikform, der forsøgte at bygge bro mellem jazzen og den klassiske musik. Men allerede inden da havde Igor Stravinskij komponeret sin ’Ebony Concerto’ for Benny Goodmans orkester, og jeg synes også, at man hører ham spøge lidt i baggrunden på en cd, hvor tenorsaxofonisten præsenterer sig som komponist til en række stykker, der ligeledes bevæger sig tværs igennem de to musikalske lejre.

Fra akkord til akkord
De elleve skrevet for en besætning af jazzmusikere, der varierer mellem fem og otte medlemmer, de fire øvrige for en klassisk blæserkvintet. De førstnævnte falder i to kategorier.

På den ene side de stykker, der har et elegisk præg. Ikke mindst ’Haunt The Place’ og ’Sense’ er stemningsfulde, hvorimod det i nogle af de andre kan være et problem, at de ikke er specielt velegnede som improvisationsgrundlag, idet dette ikke fører til meget andet end vandringer fra akkord til akkord.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her