Kritik Shorter holder sig på det jævne

Wayne Shorter (til højre) er en glimrende arrangør, men ikke ligeså overbevisende som solist. Her ses han til en koncert på Det Kongelige Teater sammen med pianisten Herbie Hancock.
Wayne Shorter (til højre) er en glimrende arrangør, men ikke ligeså overbevisende som solist. Her ses han til en koncert på Det Kongelige Teater sammen med pianisten Herbie Hancock.
Lyt til artiklen

Sideløbende med at tenorsaxofonisten Wayne Shorter i 1960’erne var medlem af Miles Davis’ kvintet, indspillede han en række egne projekter for Blue Note. Blandt dem var denne session fra 1965, hvor han i fem af sine kompositioner og en version af Jean Sibelius’ ’Valse triste’ leder en sekstet, der i øvrigt rummer trompetisten Freddie Hubbard, altsaxofonisten James Spaulding, pianisten McCoy Tyner og to af Shorters medspillere fra Davis’ gruppe, bassisten Ron Carter og trommeslageren Tony Williams.

Glimrende arrangør

Det skulle dog tage fjorten år, før musikken blev publiceret første gang, og man gik da heller ikke glip af meget i mellemtiden. Shorter markerer sig først og fremmest som en glimrende arrangør, ikke mindst i sin hyldest til Billie Holiday, balladen ’Lady Day’, som han i den afsluttende reprise af temaet får til at klinge helt ellingtonsk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her