Hank Mobley regnes ikke for at være en af jazzens store tenorsaxofonister. Det forhindrer dog ikke, at vi er adskillige, der føler sig ramt af hans spil på en ganske særlig måde. Den tørre tone, der har sin helt egen matte glans, og så denne ganske let hængende frasering, som i hans tilfælde er kombineret med en spændstighed, der på disse optagelser fra 1961 får en ekstra tand i kraft af, at det er tidens uovertrufne rytmegruppe, pianisten Wynton Kelly, bassisten Paul Chambers og trommeslageren Philly Joe Jones, der bakker Mobley op. Smukkest kommer Mobley til sin ret i moderate mellemtempi, og hans egen 'Uh Huh' samt de to standardmelodier 'The Best Things In Life Are Free' og 'Three Coins In A Fountain' er lysende eksempler på hans spil. Ved siden af Mobley høres også guitaristen Grant Green, Kelly og Chambers som solister. De gør det udmærket, men ikke desto mindre falder niveauet en del - og dermed også det femte hjerte, som Mobleys egne indsatser gør sig fortjent til.
Sin egen tone
Lyt til artiklen
