0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Blandet Ellington

Titlen som 'sand mester' tilfalder utvivlsomt Duke Ellington. Men dermed ikke sagt, at al den musik, der bydes på, også er mesterværker.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anmeldelser, cd-jazz
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Anmeldelser, cd-jazz
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

'Masters of Jazz' er et udgivelsesprojekt fra Storyville Records, omfattende tolv cd'er, som sætter fokus på lige så mange musikere i optagelser, der fortrinsvis er hentet fra koncerter, klubengagementer og radioudsendelser.

Dette indebærer, at lydkvaliteten i adskillige tilfælde lader meget tilbage at ønske. Det må være op til den enkelte at afgøre, hvor vidt man finder den acceptabel.

Tonen, anslaget, formningen af klangen udgør en væsentlig del af det samlede musikalske udtryk, og bliver disse egenskaber ikke tilgodeset rimeligt via gengivelsen, så bliver det kunstneriske indtryk reduceret i tilsvarende grad. For egen del må jeg derfor sige, at lyden på pianisten Art Tatums cd er under lavmålet.

Blandt de øvrige musikere er andre sande mestre som Duke Ellington, Louis Armstrong og Billie Holiday, men dermed være ikke sagt, at al den musik, der bydes på, også er mesterværker. Det gælder således ikke cd'en med Duke Ellington.

Der er gode versioner af numre som 'Take The A Train', 'Blow Boy Blow' (med fint spil af tenorsaxofonisten Paul Gonsalves), 'What Am I Here For' og 'Just A-Sittin' And A Rokin' (her med Ben Webster som en glimrende solist). Men cd'en dokumenterer ligeledes den nedgang, som Ellington i sin egenskab af komponist gennemgik.

Et over otte minutter langt uakkompagneret klaverstykke, 'New World A-Coming' fra 1966 er ikke specielt interessant, og i et nummer som 'VIP Boogie/Jam With Sam' er også orkestrets og solisternes indsats ringe.

Heller ikke på denne cd følger numrene den kronologiske orden. Og desværre har man valgt at præsentere de informationer, der er mest relevante for en eventuel køber, nemlig indspilningsdata og orkesterbesætninger, i en alt andet end læseværdig form.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere