'Masters of Jazz' er et udgivelsesprojekt fra Storyville Records, omfattende tolv cd'er, som sætter fokus på lige så mange musikere i optagelser, der fortrinsvis er hentet fra koncerter, klubengagementer og radioudsendelser. Dette indebærer, at lydkvaliteten i adskillige tilfælde lader meget tilbage at ønske. Det må være op til den enkelte at afgøre, hvor vidt man finder den acceptabel. Tonen, anslaget, formningen af klangen udgør en væsentlig del af det samlede musikalske udtryk, og bliver disse egenskaber ikke tilgodeset rimeligt via gengivelsen, så bliver det kunstneriske indtryk reduceret i tilsvarende grad. For egen del må jeg derfor sige, at lyden på pianisten Art Tatums cd er under lavmålet. Blandt de øvrige musikere er andre sande mestre som Duke Ellington, Louis Armstrong og Billie Holiday, men dermed være ikke sagt, at al den musik, der bydes på, også er mesterværker. Det gælder således ikke cd'en med Duke Ellington. Der er gode versioner af numre som 'Take The A Train', 'Blow Boy Blow' (med fint spil af tenorsaxofonisten Paul Gonsalves), 'What Am I Here For' og 'Just A-Sittin' And A Rokin' (her med Ben Webster som en glimrende solist). Men cd'en dokumenterer ligeledes den nedgang, som Ellington i sin egenskab af komponist gennemgik. Et over otte minutter langt uakkompagneret klaverstykke, 'New World A-Coming' fra 1966 er ikke specielt interessant, og i et nummer som 'VIP Boogie/Jam With Sam' er også orkestrets og solisternes indsats ringe. Heller ikke på denne cd følger numrene den kronologiske orden. Og desværre har man valgt at præsentere de informationer, der er mest relevante for en eventuel køber, nemlig indspilningsdata og orkesterbesætninger, i en alt andet end læseværdig form.