Nogen bedre orgelgrupppe kan man næppe finde i dagens jazz. I dette tilfælde dog anført af en guitarist, hollandske Jesse Von Ruller, der også svarer for cd'ens otte kompositioner. Ikke lutter mesterværker, men særdeles velfungerende. For selv i cd'ens svageste indslag, den noget akavet sammenskruede valseballade 'Holistic', er det forbløffende, så meget de fire musikere, foruden Van Ruller tenorsaxofonisten Seamus Blake, organisten Sam Yahel og trommeslageren Bill Stewart, får ud af det. Et fremragende hold, hvor Stewarts utroligt inciterende spil synes at have en helt afgørende betydning. Jeg mindes ikke, hvornår jeg sidst har hørt noget musik, der swinger med en sådan spændstighed, som man kan opleve det i den bebop-influerede 'Strung Out'. Og med cd'ens anden valseballade, 'Tear Jam', viser Van Ruller, at han faktisk er i stand til at skrive en melodilinje af klassisk enkelhed. Solospillet er gennemgående af højeste klasse, og i modsætning til en tidligere tradition blandt orgelgrupper, der ofte knyttede sig til bestemte fraser, har musikken her netop den udforskende karakter, der bestandigt holder opmærksomheden fangen.