I en vis forstand kan man godt betegne musikken på Chick Coreas nye cd, der endnu en gang er tilegnet hans åndelige vejleder, L. Ron Hubbard, som samlebåndsagtig og anonymiseret. Men i så fald er den det på et højt, højt niveau. Det samlebåndsagtige består i, at musikken i samtlige cd'ens 19 stykker kredser rundt i det samme univers, både i sin tematik, i sine rytmiske mønstre og i kraft af sit klanglige billede. Og det anonymiserede skyldes, at Corea har omgivet sig med en række musikere som fløjtenisterne Hubert Laws og Jorge Pardo samt trommeslagerne Tom Brechtlein, Steve Gadd og Vinnie Colaiuta, der næppe lader sig skelne fra hinanden, når de afløser hinanden i de forskellige kombinationer. Men hvor er de dog fremragende musikere alle sammen! I lighed med de øvrige medvirkende, blandt dem guitaristen Frank Gambale, perkussionisterne Airto Moreira og Rubem Dantas, den helt suveræne elbassist Carlos Benavent og naturligvis Corea selv ved sine keyboards. Man kan vel sige, at Corea har skabt mere udfordrende musik, hvor også det improvisatoriske står stærkere frem. Men man kan ikke undgå at lade sig rive med af den smittende vitalitet, der uophørligt strømmer igennem den. Og det er formentlig også meningen med den.