Wayne Shorters 'Pinocchio' er et af numrene på bassisten Bunny Brunels cd 'Dedication' fra 1992, der indgår i et nyt genudgivelsesprojekt under navnet 'Heritage' fra Universal Musics franske afdeling, og som ligeledes præsenterer optagelser med navne som Jerry Bergonzi, Steve Grossman, Andy LaVerne og John Abercrombie. Brunel, der er i selskab med guitaristen Mike Stern, pianisten Billy Childs (i et enkelt nummer afløst af Chick Corea) og trommeslageren Vinnie Colaiuta, er en virtuos, der spiller sit opretstående instrument med samme smidighed, som Steve Swallow håndterer sin basguitar. Måske gynger Brunel indimellem vel rigeligt på de enkelte toner, og på lignende vis kan også Stern være tilbøjelig til - i sit væld af toner - at lade karret flyde over. Men mere væsentligt er det at kunne konstatere, hvor fortræffeligt disse musikere gennemgående formulerer sig. Det gælder ligeledes Childs og Colaiuta (der for øvrigt også kan høres på 'Mysterious Voyages' i en koncertoptagelse fra Amager Bio med gruppen Karizma), for slet ikke at tale om Corea, der høres i trio med Brunel og Colaiuta. Til det fine indtryk bidrager et udsøgt repertoire, der bl.a. rummer Steve Swallows 'Falling Grace', Charlie Parkers 'Relaxin' At The Camarillo' og Herbie Hancocks 'Dolphin Dance'.
Smidig kontrabas
Lyt til artiklen
