Joe Lovano og John Scofield høres også sammen med pianisten John Taylor, bassisten John Patitucci og trommeslageren Bill Stewart på en cd under den engelske tenorsaxofonist Tommy Smiths navn. Et ualmindelig stærkt hold, idet også den nu 38-årige Smith allerede som teenager som medlem af vibrafonisten Gary Burtons gruppe gjorde sig bemærket i kraft af sin højt udviklede instrumentale begavelse. Desværre holder den ikke mål med hans evner som komponist, og som ophavsmand til samtlige cd'ens seks numre spilder han alt for meget af tiden med en masse omsvøb, der ofte blot bryder sammenhængen i musikken op. Der er gode passager undervejs, når musikerne omsider kommer til selve sagen, men deres potentiale taget i betragtning kunne det have været udnyttet langt bedre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























