Joe Lovano og John Scofield høres også sammen med pianisten John Taylor, bassisten John Patitucci og trommeslageren Bill Stewart på en cd under den engelske tenorsaxofonist Tommy Smiths navn. Et ualmindelig stærkt hold, idet også den nu 38-årige Smith allerede som teenager som medlem af vibrafonisten Gary Burtons gruppe gjorde sig bemærket i kraft af sin højt udviklede instrumentale begavelse. Desværre holder den ikke mål med hans evner som komponist, og som ophavsmand til samtlige cd'ens seks numre spilder han alt for meget af tiden med en masse omsvøb, der ofte blot bryder sammenhængen i musikken op. Der er gode passager undervejs, når musikerne omsider kommer til selve sagen, men deres potentiale taget i betragtning kunne det have været udnyttet langt bedre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























