I 2004 var det 20 år siden, den italienske trompetist Paolo Fresu dannede sin kvintet med saxofonisten Tino Tracanna, pianisten Roberto Cipelli, bassisten Attilio Zanchi og trommeslageren Ettore Fioravanti. Det skulle fejres på den måde, at hver musiker leverede materiale til en cd, der ved siden af hans egne kompositioner også indeholdt et udefra kommende nummer, som havde haft særlig betydning for ham. Den første cd, 'Kosmopolites', stod Cipelli for, og nu foreligger den anden, som Zanchi har lagt navn til. Selv tegner han sig for 13 numre af højst varieret karakter. Flertallet med en spilletid på under 5 minutter, og selv om også kvaliteten kan variere, så ligger den højt over gennemsnittet for 'hjemmelavede' kompositioner. 'Some Other Place' og 'Arianna' er et par smukke valseballader. Førstnævnte et af de numre, hvor Fresu i sit spil med dæmper kommer tæt på Miles Davis og alligevel hævder sig som sin egen, og hvor også Tracanna og Cipelli byder på fornemme indsatser. I 'Arianna' og 'Après-midi', endnu en fin ballade, forekommer det mig, at der slår en italiensk tone igennem i musikken. Til gengæld refererer 'Free Dance' åbenlyst til Eddie Harris' 'Freedom Jazz Dance', og 'Yara' og 'Night Talk' er andre velfungerende temaer. Derimod har jeg svært ved at høre, hvad der skulle være vundet ved, at rytmen bliver vendt for hver fjerde takt i de to versioner af 'P.A.R.T.E.' En titel, der hentyder til fem musikeres fornavne. Det udefra kommende tema er 'Children's Play Song', der her er krediteret Bill Evans, men faktisk er fuldkommen identisk 'Det store, stygge Storkespringvand'