Det er i den klassiske kvintetkombination, trompetisten Jens Winther præsenterer sin nye europæiske gruppe, der i øvrigt omfatter tenorsaxofonisten Tomas Franck, pianisten Antonio Farao, bassisten Palle Danielsson og trommeslageren Dejan Terzic. Og det er en klassisk amerikansk tradition, nemlig 1950'ernes neobop, den tager sit udspring i, og som den fører videre op til i dag. Undervejs strejfer den ikke blot Miles Davis' forskellige ensembler, men - med tanke på Winthers spil i balladerne - vækker den også erindring om den kvintet, som Chet Baker med George Coleman ved sin side i 1965 indspillede en række lp'er med. Dermed er dog ikke sagt, at der er noget hengemt ved den musik, Winther og hans venner spiller. Tværtimod gnistrer den med en energi og et drive, der ikke mindst i et nummer som 'Concord' rykker os uimodståeligt med sig. I Winthers 'Abstract Colours' er grundmaterialet noget tyndt, men blandt hans øvrige kompositioner giver 'Ubatuba', en groovy jazzsamba, samt 'Honesty' og 'August', et par stemningsmættede ballader, afsæt for adskillige fortræffelige soli. I sidstnævnte fortjener specielt Danielssons indsats at blive fremhævet. Hørt over hele cd'en er det dog Farao, der fremstår som gruppens mest originale solistiske begavelse.
Nyklassisk
Lyt til artiklen
