Saxofonisten Bill Evans, der første gang tiltrak sig større opmærksomhed, da han i 1980 som 22-årig trådte ind i Miles Davis' gruppe efter dennes tilbagekomst til jazzscenen, har siden fortrinsvis beskæftiget sig med fusionsmusikken. Det gør han også på sin nye cd, men alligevel er den anderledes. For denne gang gælder det en fusion med bluegrass-musikken, og det er der kommet en umådelig stimulerende plade ud af. Det er forbløffende, så fint Evans' soulfarvede tenor- og sopransaxofon forener sig med bl.a. Stuart Duncans violin, Bela Flecks og Anton Leos' banjoer samt Sam Bushs mandolin, mens bassisten Mark Egan og trommeslageren Vinnie Colaiuta lægger en ubesværet dansende puls, der får musikken til at tindre af veloplagthed. Evans tegner sig selv for ni af titlerne, deriblandt 'Weekend Cowboy', hvor også guitaristen John Scofield medvirker. Tiende og sidste nummer er en hyldest til Evans gamle kapelmester, nemlig Miles Davis' 'Jean Pierre', der byder på sopransaxofonspil af fornemste klasse.