Et nærliggende spørgsmål, man kan stille sig i forbindelse med en live-cd, er, hvorvidt man selv kunne tænke at have været til stede ved den pågældende lejlighed. Det ville jeg gerne have været, da trompetisten Wynton Marsalis' sekstet 15. december 2002 spillede i The House of Tribes, et beskedent lokale på New Yorks Lower East Side, hvor der kun er plads til 50 mennesker. Ganske vist slipper man ikke for en del gejl, specielt i Thelonious Monks indledende 'Green Chimneys' og den afsluttende '2nd Line', hvor et hujende og råbende publikum tilmed overdøver musikken, mens instrumentet, der står til rådighed for pianisten Eric Lewis, lader til at være et opretstående klaver, som for længst har set sine bedste dage. Men i en optagelse, der umiddelbart forekommer at være yderst primitiv, får man ikke desto mindre en stærk fornemmelse af den intense stemning, der rådede på stedet hin aften, og både den og musikken, der i lange passager er af betydelig klasse, kan ikke undgå at få sit tag i én. For som Marsalis og altsaxofonisten Wessel Anderson eksempelvis spiller i balladen 'You Don't Know What Love Is', vil man aldrig kunne opleve det i et pladestudie. Og det er imponerende, hvilket overskud, til trods for det hæsblæsende tempo, musikerne er i stand til at mobilisere i 'Donna Lee'. I 'What Is This Thing Called Love' er det sjovt at konstatere, at Dizzy Gillespie fortsat kan tjene som et forbillede, og rent ud forbløffende er det, hvordan det i samme nummer faktisk lykkes Lewis at udnytte klaverets elendige tilstand til sin fordel.