Et nærliggende spørgsmål, man kan stille sig i forbindelse med en live-cd, er, hvorvidt man selv kunne tænke at have været til stede ved den pågældende lejlighed. Det ville jeg gerne have været, da trompetisten Wynton Marsalis' sekstet 15. december 2002 spillede i The House of Tribes, et beskedent lokale på New Yorks Lower East Side, hvor der kun er plads til 50 mennesker. Ganske vist slipper man ikke for en del gejl, specielt i Thelonious Monks indledende 'Green Chimneys' og den afsluttende '2nd Line', hvor et hujende og råbende publikum tilmed overdøver musikken, mens instrumentet, der står til rådighed for pianisten Eric Lewis, lader til at være et opretstående klaver, som for længst har set sine bedste dage. Men i en optagelse, der umiddelbart forekommer at være yderst primitiv, får man ikke desto mindre en stærk fornemmelse af den intense stemning, der rådede på stedet hin aften, og både den og musikken, der i lange passager er af betydelig klasse, kan ikke undgå at få sit tag i én. For som Marsalis og altsaxofonisten Wessel Anderson eksempelvis spiller i balladen 'You Don't Know What Love Is', vil man aldrig kunne opleve det i et pladestudie. Og det er imponerende, hvilket overskud, til trods for det hæsblæsende tempo, musikerne er i stand til at mobilisere i 'Donna Lee'. I 'What Is This Thing Called Love' er det sjovt at konstatere, at Dizzy Gillespie fortsat kan tjene som et forbillede, og rent ud forbløffende er det, hvordan det i samme nummer faktisk lykkes Lewis at udnytte klaverets elendige tilstand til sin fordel.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























