0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Eminent fraseringskunst

Krall fortolker sange med en dybt fascinerende tvetydighed, hvor oprigtig hengivelse og et strejf af distancering smelter sammen i ét udtryk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Diana Krall i aktion. - Foto: Davy Cheng

Anmeldelser, cd-jazz
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Anmeldelser, cd-jazz
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Så er den her. Diana Kralls nye cd, der er blevet til i samarbejde med hendes mand, Elvis Costello. Blandt dens i alt tolv sange tegner Costello sig alene for 'Almost Blue', seks har Krall og Costello skabt i fællesskab, fortrinsvis med Krall som komponist. Mose Allison, Tom Waits, Chris Smither og Joni Mitchell svarer for fire andre indslag, og endelig rummer cd'en også Arthur Herzogs og Irene Kitchings' 'I'm Pulling Through', som Billie Holiday indsang i 1940.

Sammenlignet med Kralls tidligere udgivelser er der i flertallet af numrene tale om en form for songwriting, hvor teksterne i lige så høj grad som melodierne er det bærende element. Når man ved, hvilken melodisk rigdom man kan finde i jazzens standardrepertoire, kunne man måske godt beklage, at det ikke er stærkere repræsenteret. For der er adskillige sange, der mere eller mindre er skåret over samme læst.

Men det er Kralls store fortjeneste, at hun kan få os til ikke at skænke det nogen tanke. Hendes udgave af Allisons 'Stop This World' er et eksempel på fraseringskunst, som ingen nulevende sanger kommer i nærheden af. Og helt fantastisk er hun i sange som ovenfor nævnte 'Almost Blue' og i 'I'm Pulling Through' samt 'Abandoned Masquerade' og titelnumret 'The Girl In The Other Room', cd'ens mest originale bidrag, hvor samarbejdet mellem Krall og Costello gælder både musik og tekst.

Som Krall fortolker dem, er det med en dybt fascinerende tvetydighed, hvor oprigtig hengivelse og et strejf af distancering smelter sammen i ét udtryk. Det er ren magi. For her står vi over for det uforklarlige.

Og så må man heller ikke glemme det fremragende akkompagnement, som Krall med sit eget klaverspil har sin betydelige andel i. Side om side med guitaristen Anthony Wilson, der ligeledes markerer sig som en fortræffelig solist, bassisterne John Clayton og Christian McBride samt trommeslagerne Peter Erskine, Jeff Hamilton og Terri Lyne Carrington.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere