0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Joe Henderson

I de foreliggende optagelser fra jazzfestivalen i Montreal i 1989 var Joe Henderson, som så ofte i disse år, kun ledsaget af bas og trommer. Ved denne lejlighed Charlie Haden og Al Foster

Anmeldelser, cd-jazz
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Joe Henderson var en tenorsaxofonist, der først i moden alder opnåede den kommercielle succes, der forsødede de sidste ti år af hans liv, før han døde i 2001. Inden da blev han i høj grad betragtet som en 'musikernes musiker' med et spil, der ikke mindst var båret af en sjælden musikalsk intelligens.

I de foreliggende optagelser fra jazzfestivalen i Montreal i 1989 var han, som så ofte i disse år, kun ledsaget af bas og trommer. Ved denne lejlighed Charlie Haden og Al Foster. En krævende kombination, der dog åbnede muligheden for virkelig at komme ind på livet af Henderson. Og især i en 12 minutter lang version af Thelonious Monks 'Round Midnight' og en 19 minutter lang version af Jerome Kerns 'All The Things You Are' giver det bonus.

Det bemærkelsesværdige er, hvor stærkt temaet er nærværende i alt, hvad Henderson spiller. Ikke blot, når han går direkte i kødet på det. Men også når han bevæger sig uden om det, er det helt bevidst med temaet i tankerne. (En metode, man ligeledes kender fra Lee Konitz.) Af samme grund virker hans spil i den mere 'frie' 'In The Moment' indledningsvist blot fortumlet, inden han selv får etableret et afsæt.

Cd'ens fjerde og sidste indslag er en 21 minutter lang udgave af Charlie Parkers 'Passport'. Og det siger næsten sig selv, at der undervejs må være en del tomgang. For lige så fremragende Haden kan være til at understøtte og fylde ud under Henderson med forbløffende enkle midler, lige så kedsommeligt kan hans solospil blive, når han strækker det langt ud over rimelighedens grænse.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere