Der er en tone af uforfalsket autenticitet over disse optagelser, der fører tilbage til årene omkring 1960, da den såkaldte avantgardejazz holdt sit indtog. Trompetisten Hugh Steinmetz blev allerede dengang en af dens foregangsmænd herhjemme, og de 18 temaer, han præsenterer på sin nye udgivelse, er tydeligvis inspireret af den musik, som altsaxofonisten Ornette Coleman arbejdede med i sin kvartet, men som for Steinmetz' vedkommende også bærer træk fra swingepoken. Det vil sige en musik, der i overvejende grad er bestemt ved en grundtone og inddelt i otte takters perioder. Det interessante er, at skønt Steinmetz' medblæser, den herboende amerikanske altsaxofonist Luther Thomas, optræder som et 'missing link' mellem Coleman (hvor en melodisk substans er klart nærværende) og Albert Ayler (hvor det musikalske udtryk indskrænker sig til rent lydmageri), så har hans spil selv i sidstnævnte funktion en klar tonal forankring. Det kan man konstatere ved et lytte til et nummer som 'Lee's Purple', der netop bevæger sig i gennem flere tonearter. Cd'ens svaghed er ellers, at for mange temaer er indbyrdes beslægtede, og dermed er også variationsmulighederne i improvisationsspillet for hurtigt udtømte. De rigtige godbidder finder man blandt de numre, der bryder med denne skematik. Som den kønne, elegiske 'Tatjana' eller 'Goldika', en perle af en komposition. Men lad mig også fremhæve calypsoen 'Belona', understøttet af bassisten Nils Davidsens og trommeslageren Ole Rømers herligt swingende puls.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Korrespondent: Det er en blå bølge, og den er stor
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce