'The Diva Series' er et nyt projekt, som Verve netop har søsat. Ni cd'er, der præsenterer hver sin sangerinde, samt en tiende, der ved siden af enkeltbidrag fra hver af dem tilføjer yderligere syv navne til listen. Her er de så, de ni udvalgte: Blossom Dearie, Ella Fitzgerald, Astrud Gilberto, Billie Holiday, Carmen McRae, Anita O'Day, Nina Simone, Sarah Vaughan og Dinah Washington. Mens de syv øvrige er Ernestine Anderson, Natalie Cole, Shirley Horn, Etta James, Peggy Lee, Gloria Lynne og Helen Merrill. Til en begyndelse vil det slet ikke være nogen dårlig idé at anskaffe sig denne tiende cd med samtlige 17 sangerinder og dermed skabe sig et ganske fortrinligt overblik. Meget afhænger naturligvis af smag og behag, men jeg vil da gerne pege på mine favoritter. Først og fremmest er der Billie Holiday. 'Strange Fruit' kan simpelt hen ikke synges af andre, men når man lytter til sange som 'Easy Living' og 'Don't Explain' i de foreliggende versioner, så må man nødvendigvis synes, at de tilhører Billie Holiday - og kun hende - på samme måde. Sarah Vaughan høres fortrinsvis med store orkestre, blandt andet i en vidunderlig udgave af 'Misty', som også tenorsaxofonisten Zoot Sims er med til at forgylde. Ella Fitzgerald betragtes jo også af mange som en af jazzens store damer. Men cd'en med hende er efter min mening af ganske tvivlsom kvalitet. Der er for mange numre af den højtråbende slags, hvor hun vælter banaliteter af sig, og til gengæld for få, hvor hun lader sødmen i sin røst træde frem. På det sidstnævnte punkt vil cd'en med Carmen McRae nok komme som en overraskelse for dem, der kun kender hende fra hendes senere år. For 15 af cd'ens i alt 16 numre er indspillet mellem 1955 og 1959, hvor hendes stemme endnu udstrålede en ungdommelig sødme, samtidig med at alle de karakteristika, der gjorde hende til den unikke kunstner, hun blev, allerede er til stede. Og læg mærke til 'Do You Know Why?', en Jimmy Van Heusen-sang, som jeg ikke har hørt tidligere, og Artie Shaws 'Any Old Time', som heller ikke fortjener at blive glemt. Meget anbefalelsesværdig. Det samme gælder cd'en med Blossom Dearie, sanger og pianist. I denne tid synes der næsten at være gået mode i disse intime pigestemmer, som blandt andre norske Silje Neergaard repræsenterer. Men hør så Blossom Dearie i disse optagelser fra 1956 til 1959 synge 'They Say It's Spring', 'Someone to Watch Over Me', 'It Amazes Me', 'Once Upon a Summertime' eller 'I Walk a Little Faster', for at opdage, hvor meget mere en sådan stemme kan rumme i sin uefterlignelige kombination af uskyld og erfaring. Ja, jeg kan kun tale på egne vegne. Men jeg er fortabt, når jeg hører Blossom Dearie synge disse sange.