I de øvrige er det Lovano selv, der har arrangeret musikken for sit 'Street Band', der optræder i varierende kombinationer, men hvor ikke mindst Gil Goldsteins akkordeon spiller en fremtrædende rolle. Mest usædvanlig er tilrettelæggelsen af 'O Sole Mio', hvor det er to forskellige bas/tromme-team, der akkompagnerer Lovano, først Scott Lee og Bob Meyer, derefter Ed Shuller og Carmen Castaldi. Det, der gør så stærkt et indtryk, er den dybe hengivenhed, der gennemsyrer musikken fra første til sidste tone. Måden, hvorpå en folkelig italiensk tradition smelter sammen med jazzens udtryk og Olsons til det yderste raffinerede arrangeringskunst. Og i centrum Lovanos tenorspil i sin mandighed, der på intet tidspunkt stiller sig til skue, men tværtimod bevarer en intimitet, der går lige til hjertet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce