I de øvrige er det Lovano selv, der har arrangeret musikken for sit 'Street Band', der optræder i varierende kombinationer, men hvor ikke mindst Gil Goldsteins akkordeon spiller en fremtrædende rolle. Mest usædvanlig er tilrettelæggelsen af 'O Sole Mio', hvor det er to forskellige bas/tromme-team, der akkompagnerer Lovano, først Scott Lee og Bob Meyer, derefter Ed Shuller og Carmen Castaldi. Det, der gør så stærkt et indtryk, er den dybe hengivenhed, der gennemsyrer musikken fra første til sidste tone. Måden, hvorpå en folkelig italiensk tradition smelter sammen med jazzens udtryk og Olsons til det yderste raffinerede arrangeringskunst. Og i centrum Lovanos tenorspil i sin mandighed, der på intet tidspunkt stiller sig til skue, men tværtimod bevarer en intimitet, der går lige til hjertet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























