I de øvrige er det Lovano selv, der har arrangeret musikken for sit 'Street Band', der optræder i varierende kombinationer, men hvor ikke mindst Gil Goldsteins akkordeon spiller en fremtrædende rolle. Mest usædvanlig er tilrettelæggelsen af 'O Sole Mio', hvor det er to forskellige bas/tromme-team, der akkompagnerer Lovano, først Scott Lee og Bob Meyer, derefter Ed Shuller og Carmen Castaldi. Det, der gør så stærkt et indtryk, er den dybe hengivenhed, der gennemsyrer musikken fra første til sidste tone. Måden, hvorpå en folkelig italiensk tradition smelter sammen med jazzens udtryk og Olsons til det yderste raffinerede arrangeringskunst. Og i centrum Lovanos tenorspil i sin mandighed, der på intet tidspunkt stiller sig til skue, men tværtimod bevarer en intimitet, der går lige til hjertet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Leder af Christian Jensen




























