Det er ord, jeg godt kan stå ved. For den har sin egen karakter, der på en eller anden måde vækker associationer hos mig til van Goghs maleri. Groft tilhugget, ført med brede penselstrøg og absolut ucharmerende. Men netop derfor af en sær, indre skønhed, når først den har åbnet sig for én. Det giver sig til kende i temaerne, der udviser et vist slægtskab med Thelonious Monks og Paul Motians, i Jakob Bros mørktfarvede, kantede guitarspil og i Nikolaj Munch-Hansens basgange, der trækker sig tungt igennem musikken. Skulle jeg komme med en indvending, så gælder den tenorsaxofonisten Jacob Dinesen, der på denne baggrund har visse vanskeligheder med at frigøre sit spil i rytmisk henseende. Cd'en rummer imidlertid også temaer, der er anderledes lyriske, nærmest sarte i deres udtryk, og det bemærkelsesværdige er, at det er kvartettens ellers ganske hårdtslående trommeslager, Jeppe Gram, der med 'Storm' og 'It All Comes Back' har tegnet sig for to af de smukkeste. Gram er ligeledes ophavsmand til 'Bob Hund', mens Bro svarer for alle øvrige numre.