Blake, der netop er udpeget som af kandidaterne til næste års Jazzpar-pris, lever helt op til sit renommé som et af de mest bemærkelsesværdige navne i den unge generation af tenorsaxofonister, og ved siden af hans overdådige spil kan Engells indsatser ikke undgå at tage sig mere spagfærdige ud. Men det skal siges, at i forhold til det noget forcerede præg, der kendetegnede hans spil tidligere, har det udviklet sig fint i takt med den ro og enkelhed, der kendetegner det nu.