Men som først og sidst, i alt hvad hun sang, osede af jazz. Det er også sådan, man kan opleve hende i disse liveoptagelser fra et par aftener i 1986 på jazzklubben New Morning i Paris og fra jazzfestivalen i Montreux i 1990. Hørt alene på plade kan Dee Dee Bridgewater muligvis på dem, der aldrig har set hende, næsten virke for overvældende. I Montreux scatter hun i 'All of Me' på livet løs med en swingfornemmelse, der absolut ikke står tilbage for Ella Fitzgeralds, for senere at forlene sit foredrag af Horace Silvers fine ballade 'Next Time I Fall in Love' med en aura, der bringer Sarah Vaughan i erindring. Samme cd rummer også 'Strange Fruit'. Det interessante i denne forbindelse er, at Dee Dee Bridgewater i sin fortolkning ikke prøver at nærme sig Billie Holiday, til trods for at hun har fremstillet hende på scene. Blandt optagelserne fra New Morning finder man bl.a. hendes glansnummer 'Dr. Feelgood', et blues-medley og ganske fantastiske udgaver af Erroll Garners 'Misty' og Van Heusens 'Here's That Rainy Day'. Indirekte taler det om Dee Dee Bridgewaters format, at der spilles så ualmindelig frigjort bag og omkring hende. Og det er virkelig to fremragende trioer, der ledsager hende. I Paris Hervé Sellin, piano, Antoine Bonfils, bas, og André Ceccarelli, trommer. I Montreux er de to førstnævnte afløst af Bert Van den Brink og Hein Van De Geyn.
Diva og furie
Lyt til artiklen
