Til gengæld kan det siges, at den melodilinje, som Guyonnet i 'Pick-a-Boo' har kreeret over Churchills 'Someday My Prince Will Come', har sin egen fine karakter. Det vigtigste er imidlertid, hvordan de to musikere udnytter dette materiale, og det gør de faktisk strålende. Man kan indvende, at temaet i 'Ohad' repeteres til grænsen af irritation, og at Konitz' bittersøde tone især på sopranen kan slå over i det grelle. Men i de bedste numre (og det er flertallet) er sammenspillet mellem Konitz og Werner præget af en enestående opfindsomhed og lydhørhed, der også gælder musikkens emotionelle udtryk.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen