For et stykke tid siden dumpede en ny plade ind ad brevsprækken i form af en tændstikæske.
Afsenderen var den progressive gruppe Kostcirkeln, der nede i den sirligt illustrerede æske med de paraffinerede stikker havde lagt en seddel med en download-kode.
Det kommer vi angiveligt til at se meget mere til, den slags raffinerede måder at præsentere nye udgivelser på.
LÆS OGSÅ Enestående musikermøde var flygtigt som et skuldertræk
Men faktisk er det den gode gamle vinyl-lp, der er den væsentligste modvægt til det musikalske værks opløsning i enkeltstående digitale filer på nettet.
Mens cd’en er på vej ud, har lp’en i de seneste år rejst sig fra gløderne som medie for stadig flere af den unge jazz- og improvisationsmusiks udøvere samt dens lyttende samlere og feinschmeckere.
For vinylpladen har både fysisk kvalitet, visuel skønhed, strejf af nostalgi og hi-fi-herlighedsværdi.
Skøn bid af en klangverden
Den mest erfarne i nærværende pladestak er guitaristen Mark Solborg, som har adskillige vellykkede udgivelser bag sig.
I juli 2011 inviterede han to store improvisatorer, den amerikanske trompetist Herb Robertson og den britiske saxofonist Evan Parker, til København for at spille med sin trio.
Resultatet er blevet ’The Trees’, hvis smukke lp-cover formidler en dystert dragende skovstemning.
Der er noget sfinksagtigt og uudgrundeligt over den frit improviserede musik, som til en begyndelse er som en vinterknop, der kun langsomt åbner sig.
Snart pusler og knaser det med instrumental aktivitet, og man får en skøn bid af en klangverden i ’Apples, Apples’, mens 'Dark Boat' har en foruroligende, knagende stemning som om bord på en gammel rullende skude.
Det er en fascinerende session, hvis koncentrerede udvekslinger foregår på sære musikalske dialekter.
Klassisk skolede pianist
I familie med dette har den unge, dansk-tyske og oprindeligt klassisk skolede pianist Johannes Richter slået et dristigt brød op.
På '13 Pieces' improviserer han en række abstrakt klingende musikstykker frem ved klaveret, og det flotte retro-coverfoto af et bjergmassiv hjælper med associationer til rum og luft.
Der rinder en lyrisk åre i Richter, samtidig med at hans ofte kantede klange sørger for modvægt til det patetiske.
Anmelder: Livet og tiden kunne mærkes i årets jazzFlere stykker lyder dog ret ens med klokkeagtig fingerleg og stillestående udsagn.
Man savner, at der tænkes i melodisk fremdrift og form, så spillet ikke blot forbliver impressionistiske malerier.
Dette lykkes især i de sidste stykker, der rummer en karakterfuld musikalsk artikulation.
En vemodig melodisk verden
I en ganske anden boldgade har den 26-årige pianist August Rosenbaum udsendt sit nye album 'Heights', indpakket i et farveulmende sleeve med gengivelse af Olafur Eliassons værk 'Beauty'.
Rosenbaum udviste forbløffende stiltække, allerede med debuten 'Beholder' (2010), fulgt op af triopladen 'Live LP' (2011).
Denne evne har ikke forladt ham her, hvor han har komponeret seks stykker og med en udvalgt skare af musikere excellerer i flimrende, lagdelte stemninger og minimalistiske sonderinger af en vemodig melodisk verden.
Man mærker nok indflydelsen fra guitaristen Jakob Bros stildannende musik, og Bro medvirker også på fire skæringer.
Ungt jazztalent udgiver flot gammeldaws lpDen indledende, elleve minutter lange 'Bloomer' er en vanedannende rejse med Rosenbaums akustiske klaver, Lars Greves svævende klarinet, Joel Gjærsbøls knasende guitarstøj og den amerikanske bassist Thomas Morgan i en stærk melodisk rolle.
Pladen bliver dog i dette stemningsleje, og man savner noget spontanitet og temperament midt i den kontrollerede skønhed, som kun delvis brydes i kinesisk inspirerede 'Kimono'.
Det er kompositionernes nærmest filmiske iscenesættelse, der styrer.
Pladen er dermed også et karakteristisk eksempel på, hvordan mange yngre jazzmusikere i dag tænker i fælles lyd og koncept frem for i personlig instrumental udfoldelse.
Påtrykt digte og træsnit
Koncept er der i højeste grad også over duoen Kolonihaven Unikum (pianisten Anders Ørbæk og slagtøjsspilleren Christian Windfeld), der sammen med digteren Rasmus Klitgaard Hansen og grafikeren Peter Ole Pedersen har skabt et sanseligt undersøgende værk om den svenske ø 'Saltö'.
Den smukt afdæmpede og frit legende musik er altså kun en del af det hybride værk, der udforsker Saltös natur, geografi og mentale virkninger.
Udgivelsen kommer i en stilren mappe (en del af kunsttidsskriftet Ark's serie) med vinylplade og elleve store papirark, påtrykt digte og træsnit.
Vinylpladerne er på vej tilbageEn spændende, rugende stemning af konkret lydpoesi, elektronik, sprødt slagtøj og klavermelodier flyder som vraggods rundt i den brænding, som synes at omgive den lille svenske ø.
En enestående udgivelse, hvor man tvinges ind på en sirlig opdagelsesfærd med især musikken og digtene i spændende dialog.
Indtryk fra den cool dybde
En anden og mere jazzpræget poesi ruller saxofonisten Aske Drasbæk ud på sin debuterende kvintet-lp 'Old Ghost', hvor et af jazzens store, varme spøgelser, den svenske barytonsaxofonist og komponist Lars Gullin (1928-1976), får sin hilsen.
LÆS OGSÅ Unge talenter giver den gas i haven
Der er ikke tale om et nostalgisk tilbageblik, men om fuldgyldig nutidsmusik, hvor Drasbæk på barytonsax sammen med guitaristerne Per Møllehøj og Søren Dahl, bassisten Tapani Toivanen og trommeslageren Andreas Fryland blander nye, friske ideer og rytmisk fremdrift med indtryk fra den cool dybde og ro, som var kendetegnende for den svenske legende.
Glimrende musik, der ligesom vinylpladen viser hen til det frugtbare spændingsfelt mellem fortid og nutid.
fortsæt med at læse
