Men tværtimod, fordi han så ubetinget var sig selv, fri for enhver kunstlethed, og fordi hans spil samtidig udstrålede en så inviterende generøsitet. Den ejer Al Cohns med sin mere barske tone ikke i samme grad, men i disse optagelser fra 1960, hvor de to tenorer bliver ledsaget af pianisten Mose Allison, bassisten Major Holley og trommeslageren Osie Johnson, er der slet ikke så få øjeblikke, hvor man kan synes, at de spiller lige op med hinanden.