Men tværtimod, fordi han så ubetinget var sig selv, fri for enhver kunstlethed, og fordi hans spil samtidig udstrålede en så inviterende generøsitet. Den ejer Al Cohns med sin mere barske tone ikke i samme grad, men i disse optagelser fra 1960, hvor de to tenorer bliver ledsaget af pianisten Mose Allison, bassisten Major Holley og trommeslageren Osie Johnson, er der slet ikke så få øjeblikke, hvor man kan synes, at de spiller lige op med hinanden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Er det en joke?
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Debatindlæg af Anja Bache
Debatindlæg af Timothy Garton Ash




























