Som andre yngre musikere, der engang dannede jazzens fortrop, har også altsaxofonisten Greg Osby vendt blikket bagud med en cd, der præsenterer temaer fra jazzens fortid. Om end i nyfortolkninger, bistået af trompetisten Nicholas Payton, pianisten Harold O'Neal, bassisten Robert Hurst og trommeslageren Rodney Green. Mest loyal har Osby været over for Duke Ellingtons 'East St. Louis Toodle-oo' W.C. Handys 'St. Louis Blues', der fremtræder i næsten klassisk tilsnit, samt Jack DeJohnettes 'Milton On Ebony'. Også Ellingtons 'The Single Petal Of A Rose' byder på smukt spil, mens det går det hårdt ud over Thelonious Monks 'Light Blue', George Gershwins 'Summertime' og et gammelt Mulligan-kvartetnummer som 'Bernie's Tune', der alle optræder i forskruede versioner, underlagt mere eller mindre uigennemskuelige taktmønstre. Og så må jeg jo tilstå, at jeg ret hurtigt bliver allergisk over for Osbys fortumlede, i sine harmoniske opløsninger overmåde monotone saxofonspil, der sine steder også har sat sig spor i Paytons formuleringer.