Pat Metheny

- PR-foto
- PR-foto
Lyt til artiklen

I 1976, da Statsradiofonien (som det hed dengang) deltog i en europæisk jazzquiz, gjaldt et af spørgsmålene i den indledende danske runde en guitarist, der blev ledsaget af en bassist og en trommeslager. Det var forholdsvis nemt at besvare, idet det var Pat Metheny med et nummer fra hans første lp under eget navn, 'Bright Size Life', en optagelse fra året før. Det forbløffende var, at Metheny på dette tidspunkt kun var 21 år. Og allerede en musiker med så personligt et udtryk, at han let lod sig identificere. Titelnumret fra denne lp indleder også Methenys cd i ECM's rarum-serie, hvor en række af de kunstnere, som er tilknyttet det tyske pladeselskab - eller har været det gennem længere tid - selv har foretaget et udvalg blandt deres indspilninger for selskabet. Man er foreløbig nået op på et antal af tyve, og for dem, der ikke råder over de oprindelige plader i forvejen, giver disse cd'er et fortrinligt overblik over de pågældende musikeres karriere i den periode, de indspillede for ECM. For Methenys vedkommende sluttede denne epoke i 1985, men inden da havde han - i nært samarbejde med keyboardspilleren Lyle Mays - skabt sig den popularitet, der har fulgt ham siden. Det er numrene med denne gruppe, der dominerer rarum-cd'en. Hørt i dag ejer nogle af dem, 'Phase Dance' og 'Airstream', stadig deres friskhed og forførende kraft. I andre slår det højstemte imidlertid over i det kvalmende. Bedste indslag er netop 'Bright Size Life' med Jaco Pastorius på bas og Bob Moses på trommer, og 'Every Day (I Thank You)' med Methenys 80/81-ensemble, der byder på noget af bedste, tenorsaxofonisten Michael Brecker har præsteret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her