Det var den svenske pianist Jan Lundgren, der foreslog tenorsaxofonisten Jesper Thilo at indspille denne cd, hvor hver sang var tilegnet en i forvejen udpeget instrumentkollega, som havde haft betydning for ham. Thilo gjorde imidlertid det omvendte, idet han først udvalgte en række sange, han syntes om, for derefter at finde ud af, hvem de kunne relatere sig til. Et projekt, som Thilo og Lundgren med bassisten Jesper Lundgaard forløser på smukkeste vis. For som man også kan høre det på en cd med Lundgren og klarinettisten Putte Wickman, jeg anmeldte for nylig, så er Lundgren den ideelle samarbejdspartner. Med et spil, der skaber al den tryghed, man kunne ønske sig, og på samme tid virker både kommenterende og ansporende. Dertil kommer, at Lundgren yderligere formår at skabe luft omkring Lundgaards fornemme basspil. Hør bare, hvor uanstrengt de tre musikere i 'Sweet Georgia Brown' (tilegnet Don Byas) bevæger gennem et up-tempo eller hvor fint Thilo og Lundgren i deres vekselspil i 'Four' (tilegnet Brew Moore) spinder den fælles melodiske tråd. 'You Stepped Out Of A Dream' (tilegnet Stan Getz) og 'C'est Si Bon' (tilegnet Sonny Stitt) er et par andre fremragende numre i mellemtempo. Når det kommer til balladerne, så har jeg det ikke godt med en gammel landeplage som 'That Lucky Old Sun'. Men ånden fra Johnny Hodges er til stede i 'I Got It Bad And That Ain't Good', og i 'Smoke Gets In Your Eyes' (tilegnet Ben Webster), hvor Lundgren leverer en - i sin underspillede karakter - gudbenådet solo, er vi tæt på mesterværket.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen