En god aften i operaen er ikke nødvendigvis det samme som en indspilningsværdig forestilling. Denne ’Don Giovanni’ har sine uomtvistelige attraktioner, der sikkert har gjort indtryk i Teatro Real.
De vigtigste er et virkningsfuldt og originalt sceneri, der placerer det dystre drama i 1940’ernes Spanien med alt, hvad det indebærer for et spansk publikum, samt glimrende mandsstemmer anført af en vitalt maskulin titelhelt med masser af vokalt overskud og en herligt tæt, fri og kultiveret tenor. Det er dog langtfra nok til at gøre indspilningen umagen værd. Instruktionen får alt for lidt psykologisk nærvær og troværdighed ud af det realistiske miljø og overlader initiativet til sangernes individuelle talenter, der strækker sig fra en ung, flot syngende Leporellos udvendigt anstrengende overspil til en decideret åndsfraværende Zerlina.
