Visne blade fyger ind gennem et åbent vindue i huset, hvor en martret, neurotisk greve lider i et ægteskab, der lige så uafvendeligt som malingen på væggene er i gang med at krakelere. Der var inspiration fra både Hitchcock og Bergman i sommerens absolutte topproduktion ved Salzburg Festspillene, og i et Mozartår, hvor man i hans fødeby i forvejen satsede stort med opførelser af samtlige Mozarts 22 operaer, lykkedes det her at skabe det sensationelle. Guths ’Figaro’ er ikke for sjov. Men den er sublimt vellykket i sin alvor. Her er fuldt op af uforløsthed, skrøbelighed og smerte, udspillet i et psykologisk trapperum med gyserundertoner af Bergman og Hitchcock, hvor Skovhus’ greve forsøger at redde sit følelsesliv med et desperat forhold til tjenestepigen Susanna.
Man har sat verdens dygtigste opera-tv-producer, Brian Large, på opgaven med at overføre forestillingen til dvd, og det er lykkedes forrygende. Netrebkos følsomt indpassede spil vinder ligefrem ved produktionen. Det er en nydelse at genopleve Arcangelos kødfuldt muskuløse Figaro, Schäfers nuanceret lette Luksus-Cherubino og Röschmanns foruroligende erotiske udstråling. Det kan være ødelæggende at være i kløerne på Amor, og hos Guth kaster pagen en tavs skygge i form af denne onde kærlighedsgud. Cherubinos lille satan af en dobbeltgænger holder hele husholdningen i sit greb, men må opgive til sidst. Således er der trods alt håb for den række af moderne Mozartpersoner, hvis kærlighedsliv er i fremskreden opløsning. Den stilfuldt symbolistiske sort-hvide scenografi og de overdådige sangpræstationer plus den gennemførte nytolkning gør produktionen til en født klassiker.
