Lyt til artiklen
Arbejdet med Mozarts seriøse operaer har givet orkester og dirigent så meget blod på tanden, at de nu kaster sig ud i intet mindre end en indspilning af den lille salzburgers samlede symfonier. Det ligner noget af et vovestykke, men med nærværende Vol. 5 er der lagt så godt fra land, at man kun har grund til at glæde sig til fortsættelsen.
Orkestret har i den grad fundet sig til rette i stilen med sprød lethed, præcision og forfinede detaljer, og Fischer har det i sin hule hånd til de mest lynsnare reaktioner uden nogen vaklen. Selv den lidt porøse strygerklang, der slipper blæsere så smukt igennem, er efter kort tids tilvænning kun en styrke og en charme.
