Det virker fuldstændig uskadeligt, at alfer og trolde i sidste akt er klædt ud som London-punkere. De sidder stille og pænt på træstubbene i en efterårsklædt Windsor slotspark og gør ikke en kat fortræd.
Inden da har vi været lidt nede ved Themsen og ude på de kunstigtgrønne forstadsgræsplæner i denne yderst diskrete, klart britisk inspirerede opdatering af Verdis lystspil om drukkenbolten Falstaff, som jo netop er skåret efter englænderen Shakespeares ridderfigur med den enorme vom. En sørgmunter skikkelse, der tages ved sin rødsprængte næse, men som alligevel bevarer selvrespekten.



























