Lyt til artiklen
Efter 140 år er Donizettis kendteste seriøse opera på vej tilbage til Det Kongelige Teater. Trods koloratursopranens berømte vanvidsscene kræver den megen finesse for ikke at falde igennem som hul banalitet, og her er det forsøgt af en mellemstor italiensk operaby med relativt ukendte kræfter. Kan det virkelig lykkes?
Ja, i den grad! Denne 'Lucia' er både smuk og rig på stemning og udtryk. Et par biroller kunne være interessantere, uden at de derfor kan kaldes ringe, og heltindens sopran er vel ikke direkte gnistrende. Men hendes blide, letbevægelige skrøbelighed og blottede uskyld er lige så bevægende som hendes yndefuldt flydende koloratur og fine melodiske følelse og langt mere interessant end ydre brillans.
