You must get to the point!«. Daniel Barenboim fikserer den unge pianist David Kadouch, mens han med begge hænder på flyglets tangenter demonstrerer, hvordan en central frase i Beethovens første sonate fra opus 31 skal formes, så den pågældende musikalske sætning fremsættes med maksimal kraft.
Den unge amerikaner nikker og ser ned i tangenterne. Opmærksom, men trykket. For et øjeblik siden spillede klaverspiren med det drengede smil præcis samme frase, mens publikum lyttede meget opmærksomt. Nu er David Kadouch eleven, der dårligt vover at se op, mens mesteren retter på ham. Barenboim har rost Kadouch for hans evne til at farve og forme. Nu forklarer han, hvorfor det er lige præcis hér, sonatens måske allermest interessante tone gemmer sig, og hvorfor det derfor er lige præcis hér, den unge, for et øjeblik siden så talende og velformulerede, nu ærbødigt tavse unge musiker skal rette sin og publikums opmærksomhed hen.
