0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Livlig diskussion

Anne-Sophie Mutter leverer nydelig hyldest til Mozart i anledning af 250-årsjubilæet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anmeldelser, cd-klassisk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Anmeldelser, cd-klassisk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Dette ER mellemstykket af Mutters trefløjede tribut til 250-årsjubilaren. Afslutningen bliver udvalgte violinsonater. Indledningen var violinkoncerterne, som kollega Thomas Michelsen i oktober fandt for romantiserede og ekstreme.

Det kan man ikke sige om trioerne, som er betydeligt modnere værker. Okay, C-dur-trioens andante går nok lige til kanten i selvfed subjektivitet, og finalen tangerer det overdeklamerede, men ellers har jeg kun små anker: Klaveret står lidt for meget i skyggen i det værk (men ikke i de to andre), og en svagt rumlende baggrund (fjern trafikstøj?) gør sig på hele pladen bemærket i pauserne.

Men der er ikke tale om, at Mutter maser sig frem som solist med sit i øvrigt meget smukke og varme violinspil. Det er velskabt og harmonisk afbalanceret kammermusik, kultiveret samtale, hvor det er lige så naturligt at lytte som at komme til orde, men ikke noget formelt og tilknappet møde, hvor høflighed lægger låg på temperamenterne.

Diskussionen er livlig, inspireret og yderst velformuleret og skaber levende og fængslende fortællinger. Det mest spændende er, at værkernes individuelle fysiognomier tegnes så klart: dramatisk ophidset i C-duren med en tøvende, spørgende mellemsats, følsomt og sart i E-duren med et anstrøg af vemod, smittende humørfyldt og legende i B-duren med larghettoens urokkelige tryghed.

Dermed er også den omvendt kronologiske orden forklaret: Værkfølgen spejler karaktererne i en klassisk treleddet satsfølge.

ritzau

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere