Sidst lavede mesterpianisten et ’Spansk album’, hvor han selvfølgelig ikke kunne dy sig for selv at komponere en lille kommentar. Også denne gang har Hough (»udtal ham Huff, så det rimer på cream puff«, som min australske veninde siger) leget med den unge Mozarts melodier.
Resultatet er helt eminent. Fantastisk frækt. Jazzet og billigt på den mest appellerende måde med inspiration lånt fra den franske gadedreng Francis Poulenc. Kald det bare hyggepianisme i milliardklassen! Det romantiske touch introduceres med komponisterne Johan Baptist Cramer og Ignaz Friedman, der begge har fingereret noget så kært ved rokokogeniets flæseærmer – og så er der ellers dømt grande finale med Liszts fantasi over Mozartmelodier fra ’Figaros bryllup’ i bearbejdelse for hypervirtuoser ved Ferruccio Busoni.
