Bachs indledende ’Aria’ fra Goldberg-variationerne afløses af en hurtig, tonløs pulsering og dissonante, metalliske støjklange, og sådan skifter det hele albummet igennem. Det er frækt at flette sine egne kompositioner og improvisationer med J.S. Bachs, og den slags mislykkes ofte. Men ikke her.
Bach-fortolkerne Paul Giger (violin) og Marie-Louise Dähler (cembalo) kan ikke blot deres Bach til perfektion, de er også i stand til at lave nutidssvarende musik, der virker meningsfuld i sammenhængen. Der er en slags alliance mellem barokmusikken og dele af den nutidige avantgarde, og den hører man tydeligt her.




























