De ser intense og alvorlige ud, de mange musikere i bjerghytten i Toscanas vinterlandskab med deres traditionelle, akustiske instrumenter.
Stings nye plade er langt fra både mandens rockede fortid og hans verdensmusikalske eskapader med regnskovsindianere og elbas. Denne gang er han rykket ind i varmen, ind i sig selv og langt tilbage i historien for at finde en mørk kerne af vinterstemning blottet for tung dunst af juleplastik eller pladderromantik. Ligesom med Stings seneste rejse i den klassiske musiktradition – 'Songs from the Labyrinth' fra 2006 – skal man vænne sig til mandens sære måde at håndtere det gamle engelske sprog på. Det er så overudtalt, at man umiddelbart tror, der er noget galt med afspilningshastigheden.






























