Rettidigt til renæssanceåret kommer her et af senrenæssancens storværker, beundret allerede i sin samtid for sit format, sit tekniske mesterskab og sin farverigdom. Det er komponeret 1559 og nedfældet i et rigt illumineret pragtmanuskript 1563-71 (nogle af miniaturerne er gengivet i cd-hæftet), men først trykt i 1584, for komponistens arbejdsgiver, hertug Albrecht V af Bayern, betragtede det som sin personlige ejendom. Det drejer sig om de syv såkaldte bodssalmer fra Salmernes Bog, der knytter sig til fastetidens liturgier. De kendteste er 'Miserere' og 'De profundis', som ofte er blevet selvstændigt behandlet. Her er de imidlertid alle syv, udsat for fem stemmer. Men ikke uafbrudt: Lassus gør hvert salmevers til en selvstændig sats og skifter stemmetal mellem satserne, ligesom han med stor fantasi varierer musikkens tekstur. Gennemgående er tendensen til en tydelig deklamation af den latinske tekst og en rig og hastigt skiftende treklangsharmonik, mens dissonanser er sparsomme, selv efter tidens norm. Tonemalerier forekommer, men yderst diskret. Disse stort anlagte stykker - op til en lille halv time lange - synges her af et elitekor med en silende ren og egal og dog sanseligt mættet klang og et dynamisk strømmende foredrag i en rolig, naturlig puls. Ofte drives musikken frem af uanstrengt energi, men der er også passager med mørk og dyster tyngde. Tolkningen er smidigt varieret og altid levende deklameret. Udførelsen bliver aldrig mekanisk eller åndsfraværende trods de lange stræk. Det kan næppe gøres meget bedre.