Sakral Wagner

Lyt til artiklen

Der er gode ting at sige om Claudio Abbados Wagnerudspil, som tager livtag med den sakrale side af tyskerens produktion. I centrum står operaen 'Parsifal'. Forspillet til første akt har magiske blæsere og samlet strygerklang, og foruden forspillet har Abbado lavet en ikkekoncertoptagelse af sin egen Parsifal-suite, som er nærmest forførende velspillet. Dette gælder bl.a. en fornem obosolo i Langfredagsmusikken, som her er omringet af yderligere uddrag fra operaens tredje akt. Herrerne fra Det Svenske Kammerkor gør gode figurer, og før 'Parsifal' byder Berlinernes ekschefdirigent på en stor, glat og velformet ouverture til 'Tannhäuser'. Efter Parsifaltingene får man som det eneste ikkesakrale, men tværtimod ørt sanselige og kærlighedsdrukne alle tiders koncerthit i form af 'Forspil og Liebestod' fra 'Tristan og Isolde'. Resten af samlejet må man som sædvanlig tænke sig til. Heller ikke i Tristanmusikken kan man sætte en finger, så medmindre man reagerer ligefrem allergisk over for Berlinernes polerede og velsmurte store orkestermaskine, så er her en overbevisende Wagner-cd med orkesteruddrag at købe sig og nyde.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her