Poul Ruders har mange beundrere i udlandet. En af dem er amerikaneren David Starobin, der ud over at være guitarvirtuos driver pladeforlaget Bridge, som nu for tredje gang har udsendt en ren Ruders-cd. Dens tre værker er meget forskellige. Orkestersangen 'The City in the Sea' fra 1990 efter Edgar Allan Poe er et sent og modent eksempel på den 'gotiske' gyserstil, komponisten slog sit navn fast med: dystert stemningsmættet, men ikke så udvendigt effektbetonet som mange af sine forgængere og nært forbundet med Mette Ejsings monumentale alt. Den tre år yngre cellokoncert 'Anima' søger et rent lyrisk udtryk udviklet som en vifte, der foldes ud og ind igen; men da de utrætteligt strømmende linjer ikke samles til klare udsagn og gestalter, bliver lyrikken postuleret. Der er lidt pølsemaskine over det. Udadvendt elegance falder den danske nodeatlet lettere: En ny guitarkoncert varierer inspireret, charmerende og suverænt det berømte Paganini-tema, som blandt andre Brahms og Rakhmaninov også har benyttet. Temaets vægtløshed former musikken som en virtuos, transparent og let ironisk tåspidsdans med tydelige tonale referencer - ubrudt flydende, men med individuel karakter i hver variation. Opførelserne er overbevisende, og solisterne fremragende.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager