'Måneskinssonaten' er anledning til et cover med månen fotograferet fra en rumraket. Stor, rund og virkelig i en rumalder, hvor vi er kommet stærkt i tvivl om, hvorvidt Armstrong overhovedet satte fod på den dengang i 1960'erne, eller om det er og bliver verdens største fupnummer. Mens dén sag står til debat på internetsider og i tv, er der intet nyt under musikkens sol. Beethovens 'Måneskinssonaten' er og bliver et mesterværk, og med en pianist som Pires bag flyglet er der ikke brug for ret mange flere ord. Hun læser Beethoven med hjertet, spiller hans noder med relativt mørk, kropslig klang og fokuserer på den ro, der gør det muligt at gribe efter musikkens essens med en fin fornemmelse for dens åndedrag - om end med mindre end seismografisk nøjagtighed i gengivelsen af de dynamiske nuancer og med nogle friheder i foredraget, der virker velbegrundede, men som ikke står at læse i noderne. Bookletten er en nydelse at bladre i: guddommelige landskabsbilleder fra Pires' portugisiske farm, Belgais, suppleret med ord om månen af Eichendorff og Rilke. Alt svøbt i lækkert rustikt pap med månen lysende udenpå. Det har intet med Beethoven at gøre, men det er en lækker cd og en flot reklame for Pires' nystiftede kunstnercenter i Portugal.