Kvinden hedder Cécile Chaminade, og nej, De kender hende formentlig ikke i forvejen. Hendes charme er lige ud ad landevejen - og så alligevel ikke. Simple danserytmer, forfinet fransk manér, ublufærdigt smukke melodier og et talent for veltilrettelagte klaversatser, der omfavner sangstemmen, gør hendes kærlighedssange til dessertmusik. Man kan nyde den, som man nyder en god iscreme eller blød karamel. Von Otter forstår at lægge en svagt matteret distance til de allerinderligst henåndede fraser uden at tabe stemmens fint vibrerende intensitet. Dermed forløses den afgørende intimitet. Undersøger man sagen nærmere, opdager man, at Chaminade skrev næsten 150 sange, de fleste i årene omkring 1900, i La Belle Epoque. Hendes talent blev støttet af ingen ringere end Bizet, hun skrev sågar for orkester - balletmusik - og levede et aktivt singleliv som pianist. Holder de af Reynaldo Hahns smeltende lækkerier, vil De elske Chaminade, der også skrev kammermusik og musik for to klaverer. Von Otters faste pianist Forsberg giver et lille udvalg med Nils-Erik Sparf som luksusviolinist og klaverkollegaen Peter Jablonski som partner i nogle bugnende fadfulde klaverguf, der kalder på champagne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen