George Crumb-eleven Christopher Rouses koncert fra 1999, 'Gaudí- koncerten', blander lige dele 'West Side Story', 'Carmen' og flamenco i et velbehageligt, rytmisk prægnant, men ikke synderligt ambitiøst miks, med en rasende virtuos solostemme, som Isbin forløser med brillans. Koncerten skal angiveligt ikke som sådan 'beskrive' Gaudís arkitektur, i særdeles ikke hans Sagrada Familia-katedral, men musikkens kokette forsiringer og gotificeringer kommer aldrig ud over det illustrative. Så er Tan Duns koncert fra 1999, betitlet 'Yi', alt andet lige noget sjovere. Solostemmen er sat til at 'efterligne' klangen fra den kinesiske lut p'i-p'a. Også Tan Duns basis er den spanske folklore, men vi kommer vidt omkring i hans episke musikalske landskaber. Melodikken er kinesisk og folkelig, og sensualiteten er i forgrunden, og når dirigenten klapper og solisten bruger sit instrument som slagtøj, er vi pludselig tilbage i Spanien. Sidstesatsen af Dun-koncerten, 'Ending', smager ganske rigtigt rigelig meget af Hollywood, men som helhed betragtet er 'Yi' ikke ueffen, og Isbin, til hvem også denne koncert er skrevet, lytter sig dygtigt ind på nye idiomer.