Musik til den øde ø

Lyt til artiklen

Med adagioen i h-mol K540 får melankolien og tragedien det sidste ord, men stadig uden antydning af sensationelle accentueringer. B-dur-sonaten K333 kan jeg uden at overdrive simpelthen ikke forestille mig spillet bedre: Den lyse musik lever, balancerer og forundrer med en perfektion, der aldrig nærmer sig det ligegyldige. Mozart til den øde ø.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her